Pressmeddelande
Skåne, Halland, Blekinge och Bornholm kommer i år att vara representerade under FUEN:s (The Federal Union of European Nationalities) konferens mellan den 29 september och 2 oktober i Bryssel. FUEN är med 84 medlemsorganisationer i 32 europeiska länder den största paraplyorganisationen av minoriteter i Europa och firar i år 60-års jubileum. Mötena kommer att avhållas bland annat hos EU:s Regionkommitté och i Europaparlamentet.
Det är Stiftelsen Skånsk Framtid (SSF) som inför FUEN och EU:s regionkommitté kommer att informera om hur framförallt den svenska regeringen efterlever bestämmelserna om skydd för de regionala språken och kulturerna.
I år har skånskan fått ett sent erkännande genom UNESCO:s atlas över utrotningshotade språk (Atlas of the World’s Languages in Danger). Listan baseras på 6 olika risknivåer för ett språk där skånskan beskrivs som hotat (vulnerable). I svensk media passerade detta nästintill obemärkt förbi samt förvanskades och förlöjligades inte minst från svenska statliga institutioner.
Sverige har undertecknat och ratificerat Europarådets småspråkskonvention från 1992 ”Charter on Regional or Minority Languages” – ”Stadgar om regional- eller minoritetsspråk”. Dessa stadgar antogs av Sverige 1999 och fick laga kraft den 1 juni 2000. Den svenska regeringen bortsåg dock helt ifrån det regional kulturella mönster som finns i landet och godkände endast 5 minoritetspråk: sami, mienkäli, finska, jiddisch och romani chib.
SSF har som avsikt att värna och uppmärksamma skånska kulturella, sociala och ekonomiska intressen både i Sverige och internationellt. Det gäller i huvudsak frågor som rör mänskliga rättigheter, regionalisering inom EU såväl som andra aktiviteter till skydd för fortlevnaden och utvecklandet av det skånska språket, den skånska kulturen och identiteten.
---
Dansk
Pressemeddelelse
Den skånske sprog bliver et internationalt problem
Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm vil i år være repræsenteret i FUEN's (The Federal Union of European Nationalities) årlige konference mellem 29. september og 2. oktober i Bruxelles. FUEN er med 84 medlemsorganisationer i 32 europæiske lande, den største paraplyorganisation for mindretal i Europa, og fejrer i år sit 60-års jubilæet. Møderne vil blive afholdt, blandt andet hos EU Regionsudvalg og i Europaparlamentet.
Det er Stiftelsen Skånsk Framtid (SSF), som foran FUEN og EU's Regionsudvalg vil informere om, hvordan især den svenske regering overholder bestemmelserne om beskyttelse af regionale sprog og kulturer.
Dette år, har det skånske sprog fåed en sen erkendelse genem UNESCO’s atlas over truede sprog (Atlas of the World's Languages in Danger). Listen er baseret på 6 forskellige trusselniveauer for et sprog, hvor det skånske sprog er beskrevet som truet (vulnurable). I de svenske medier gik dette næsten ubemærket forbi, og blev fordrejet og latterliggjort, ikke mindst fra de svenske statslige institutioner.
Sverige har underskrevet og ratificeret Europarådets mindretalssprogskonvention fra 1992 ”Charter on Regional or Minority Languages” – ”Vedtægter om regionale- eller mindretalssprog”. Disse vedtægter blev accepterede af Sverige i 1999 og trådte i kraft den 1. juni 2000. Den svenske regering såg imidlertid helt bort fra de regionale kulturelle mønstre, der findes i landet og godkendt kun 5 mindretalssprog: sami, mienkäli, finsk, jiddisch og romani chib.
SSF intentioner er at bevare og fremhæve skånske kulturelle, sociale og økonomiske interesser i Sverige og internationalt. Det er primært spørgsmål om menneskerettigheder, regionalisering i EU samt andre aktiviteter for beskyttelsen af overlevelsen og udviklingen af det skånske sprog, den skånske kultur og identitet.
---
English
Press release
The Scanian language becomes an international issue
Scania will this year be represented in FUEN's (The Federal Union of European Nationalities) annual conference between the 29th of September and 2nd of October in Brussels.
FUEN are with 84 member organizations in 32 European countries, the largest umbrella organization of minorities in Europe and celebrates this year its 60th anniversary. The meetings will be held, among others, at the EU’s Committee of the Regions and in the European Parliament.
It is the Foundation for the Future of Scania (Stiftelsen Skånsk Framtid, SSF) which in front of FUEN and EU’s Committee of the Regions will be informing of how particularly the Swedish government complies with the provisions of protection of the regional languages and cultures.
This year, the Scanian language has received a late recognition by appearing in UNESCO’s Atlas of the World's Languages in Danger. The list is based on 6 different degrees of endangerments for a language where Scanian is described as vulnerable. In Swedish media this piece of news passed almost unnoticed, and was distorted and ridiculed, not the least from Swedish government institutions.
Sweden has signed and ratified the Council of Europe minority languages convention in 1992 "Charter on Regional or Minority Languages”. These statutes were adopted by Sweden in 1999 and entered into force on the 1st of June 2000. The Swedish government, however, completely ignored the regional cultural patterns that exist in the country and approved only 5 minor century language. Sami, Mienkäli, Finnish, Yiddish and Romani Chib.
SSF aim is to help preserve and highlight Scanian cultural, social and economic interests in Sweden and internationally. It is primarily a question of human rights, regionalization within EU as well as other activities to protect the survival and development of the Scanian language, culture and identity.
-----
Articles based on this press realease:
Skånska Dagbladet
Kvällsposten
Expressen
Svenska Dagbladet
Dagens Nyheter
Ystad Allehanda
CPnyheter
Helsingborgs Dagblad
City Malmö Lund (Part 1, 2, 3, 4)
UNPO News
Blogs
(1, 2, 3, 4, 5, 6)
Scanian language links
Wikipedia: Scanian dialects
The Scanian Language 1
The Scanian Language 2
The Scanian Language 3
Our own language
Skånska och halländska
UNESCOS's Atlas of Endangered Languages
Ethnologue 15th ed
Radio
Cum Linguis Scaniis
Listen to Scanian on Bornholm (dialekt.dk, University of Copenhagen)
Scanian according to University of Copenhagen (DR Radio)
TV
One of the few TV-programs dealing with Scanian (although still from a Swedish-, and not so much from a historic point of view ):
Läs även andra bloggares åsikter om Skånska, Scanian, UNESCO, Council of Europe, SSF, FUEN, EU, minority
Posts
Komperativ textanalys melem norsk, svensk å dansk
-
Texten neden er basered på de norske-, svenske å danske fororden i Nordstedts
Skandinviska ordbok
Gron, rod och blå text indikerer norsk, svensk respektiv...
17 years ago
8 comments:
Det blir spännande att se i vilken utsträckning detta kommer att uppmärksammas i svensk media! Helst vill de väl tiga ihjäl det...
Det er imponerende som den svenske eksperstand er enige om at det skånske mål ikke er et eget sprog og at det ikke afviger fra svensk. De kan vel have ret i at der er dele af det skånske mål, der ikke er sprog men dialekt. F.eks. urbane udgaver af sproget, der er rigsmål tilsat lidt accent. Men dette gælder jo ikke hver eneste udøver af målet. Og det ser ud til at de hver gang glemmer at skånsk mål tales flere steder.
Måske burde man udfordre dem ved at sende dem en tekst på bornholmsk og se om de overhovedet ved hvilket sprog der er tale om, om de kan forstå hvad der står og om de kan redegøre for grammatikken. Det kunne være interessant at se.
Jeg har mest sange, men en del er publiceret online allerede, f.eks. bornholmske sange og viser: http://www.bornholmerguiden.dk/bornholm/sange/index.htm
og så er der ud med sprogets sider om danske dialekter her: http://www.dr.dk/P1/udmedsproget/index.htm
man skal klikke på dialektkortet. Her kan man også høre sprogforskernes bud på hvordan ældre dansk har lydt.
Og slutteligt findes et par småting på youtube.
Ellers har jeg kun i bøger, mest sange og viser, men jeg skal gerne afskrive noget, hvis du er interesseret.
Ellers er der tekststykker på bornholmsk i avisen Bornholmsk tidende, jeg kan afskrive en sådan.
Jeg er helt enig i at skånsk heller ikke kan kaldes en dansk dialekt, det ville være en anakronisme og underkende flere hundrede års svensk påvirkning, men det er heller ikke korrekt at det er en svensk dialekt. Hvis det skal defineres som dialekt så bør det retteligt teknisk set kaldes en tidligere østdansk dialekt, nu en østdansk og sydsvensk dialekt, og som tales i henholdsvis Østdanmark og Sydsverige.
Den klassiske ringe telefonfis til en bornholmer - men den er ret sjov den her http://www.youtube.com/watch?v=5rsgHXsVZnw
Bornholmsk sang med tekst til:http://www.youtube.com/watch?v=6aqtKCfZkoY
Slutteligt flere her med tekster til: http://www.bornholmskesange.dk/nyheder.htm
http://www.bornholmskesange.dk/indhold.htm
Der er også diskussion på www.skalman.nu om skånsk er sprog eller dialekt.
Restdansk fortysket afgørende siden 1658? Den teori tror jeg godt, du kan opgive. Den vigtigste fortyskning finder sted gennem nedertysk fra begyndelsen af 1200-tallet, og den rammer også svensk og norsk. Det er denne plattyske påvirkning, der gør, at de skandinaviske sprog på grundlæggende måde afviger fra islandsk og færøsk (og til dels nynorsk).
Dertil kommer, at der er lige så mange tyske ord i svensk som i dansk, ja, højst sandsynligt endnu flere (angenäm, fönster, fråga, gemensam, gemenskap, mössa, ungefär), hvilket af og til kan være noget påfaldende for et dansk øre.
Det hænger sammen med, at vi i slutningen af 1700-årene og begyndelsen af 1800-årene havde en antitysk reaktion her til lands, som også gav sig sproglige udslag (f.eks. blev geburtsdag afløst af fødselsdag), mens Sverige har været en sådan bevægelse foruden.
Der er for øvrigt også væsentlig flere franske låneord i svensk (gallicismer) end i dansk.
Men kan der ikke være forskel på også hvor meget overklassens sprog har påvirket folkesproget, først hos borgerskabet siden hos bønderne? Hos bønderne i Danmark synes jeg ikke at mindes at franske og tyske ord nogensinde at have vundet større udbredelse. I skiftematerialet fra 15- og 1600-tallets Malmø, er det skrevet på blanding af rigsdansk iblandet skånske ord (hvilket ikke er unikt for Skåne, overalt på Sjælland og Lolland-Falster ses også lokale termer iblandet), men i svensketiden kommer en del smarte franske gloser ind i de skånske skifter. Det sker også i København og på Sjælland, men slet ikke i samme omfang synes jeg. Svenskerne er jo kendt for at være noget mere moderne i slutningen af 1600-tallet, også i dragterne, end i Danmark, så kan det ikke spille en rolle? Det er i øvrigt lidt mærkeligt så lidt fremmede ord lader til at blive optaget i borgerskabets dansk i 15- 1600-tallet, hvor der var mange nederlandske og tyske borgere. Jeg har også undret mig over det.
Post a Comment